Behandling af diskusprolaps

På denne side kan du læse følgende om diskusprolaps:

  • Hvad der sker når du har en diskusprolaps
  • Mekanismerne ved en diskusprolaps
  • Hvordan føles en diskusprolaps i nakke og lænd
  • Hvorfor kan man få en diskusprolaps
  • Diagnosen kan bekræftes på klinikken
  • Bekræfter skanningen diagnosen?
  • Behandling af diskusprolaps

Inden du kommer til de forskellige afsnit, får du lige en hurtig fortælling om, hvordan ryggen er opbygget. Det giver en vigtig forståelse i forhold til at vide hvad en diskusprolaps er og mekanismerne bag den.

Sådan er ryggen opbygget

Ryggen består af 33 knogler, som hedder ryghvirvler. Ryghvirvlerne er placeret ovenpå hinanden med et led imellem hver. Mellem ryghvirvlerne i nakke, brystryg og lænden finder man en diskus i hvert led. Diskus er lavet af mere blødt materiale sammenlignet med knoglerne. Den skiftevis sammensætning af noget hårdt (ryghvirvel) og mere blødt (diskus) gør, at ryggen er designet til at bevæge sig i mange retninger samt stødabsorbere, når vi bevæger os. En del af denne absorbering sker fordi diskus kan fordele kraften ud på en større overflade.

Nervesystemet består af det indre nervesystem, som er vores hjerne og rygmarv samt ydre nerver, som findes i muskler, led, organer, hud, ligamenter og sener. I ryghvirvlerne er der en kanal ned gennem rygsøjlen, som er med til at beskytte vores rygmarv.

Fra rygmarven kommer der nerver ud hele vejen ned langs rygsøjlen. Nerverne samles i nerverødder. Den forreste nerverod sender signaler til musklerne om at trække sig sammen, så vi kan bevæge os. Den bagerste nerverod modtager signaler, så vi kan mærke berøring og temperatur. Nerverødderne samler sig til en nerve, således at de kan give og modtage signaler til/fra kroppen.

Når man får en diskusprolaps kan det medføre en påvirkning af nerverødderne. Denne påvirkning medfører, at nerverødderne ikke kan sende signaler til musklerne (medfører nedsat kraft) og modtage signaler fra berøring og temperaturer(medfører føleforstyrrelser).

Illustration der viser hvordan ryggen er opbygget
Illustration som viser hvor en diskusprolaps sidder i ryggen

Hvad sker der når du har en diskusprolaps?

Ved en diskusprolaps vil ændringerne i diskus medføre, at rummet omkring nerverødderne mindskes. I rummet omkring omkring nerverødderne er der i forvejen fedt- og bindevæv samt blodkar, som er med til at optage pladsen. Ved en diskusprolaps bliver pladsen mere optaget på grund af de ændringer, som sker i diskus, og dette kan give symptomer. Der findes flere former for diskusprolaps. Dette beskrives under billedet.

Prolaps illustration

Protrusion: Ved en protrusion er der ændringer inde i diskus, som medfører at diskus’ yderside buler mere ud.

Extrusion: Ved en extrusion vil ændringerne i diskus bevæge sig uden for diskus. En extrusion kan yderligere inddeles i sequestrum og migration.

Sequestrum: Ved en sequestrum vil ændringer fra diskus miste kontakten til diskus’ yderside.

Migration: Ved en migration vil ændringer fra diskus, som har mistet kontakten til diskus’ yderside flytte sig væk fra det oprindelige sted, hvor det startede.

Det er vigtigt i denne sammenhæng, at ændringer i diskus er en naturlig del af aldring – ligesom andre forandringer som fx rynker, gråt hår med mere. Se nedenstående tabel, hvor man har fundet ændringer i diskus allerede fra 30-års alderen – uden at personerne havde ondt.

Studie som viser tabel over aldersrelaterede forandringer i laenden

Man kan derfor godt have ændringer i diskus uden at have symptomerne fra nerveroden. Dog vil risikoen for de karakteristiske symptomer ved diskusprolaps stige, hvis ændringerne i diskus er markante inden for kort tid.

Den første mekanisme ved en diskusprolaps: tryk

Når diskus ændrer sig over tid kan det virke rumopfyldende. Dette kan skabe et mekanisk tryk på ryggens nerverødder. Forestil dig, at du har en sten i skoen. Jo større stenen er og jo mere pludseligt den havner under foden, desto større er sandsynligheden for at du mærker at det gør ondt. Stenen vil (ligesom ændringer i diskus) medføre et tryk som gør ondt under foden (svarende til nerven). Trykket fra diskus medfører, at nerven ikke kan få den samme blodcirkulation, som den plejer, hvilket er med til at give symptomerne. I fysioterapien kan vi desværre ikke fjerne trykket fra diskus, som man ville kunne, hvis man fjernede stenen fra skoen. Men heldigvis ved vi, at ændringerne i diskus – med god sandsynlighed – forsvinder over tid. Og jo større ændringerne er, desto bedre oprydning har kroppens helingssystem.

Den anden mekanisme ved en diskusprolaps: kemisk irritation/inflammation

Forestil dig igen, at du har en sten i skoen, og at denne har været der i noget tid. Når du har taget skoen af, vil foden være øm, rød og irriteret i det område, hvor stenen har været. Denne irritation er tegn på kroppens helingssystem; inflammation. Inflammation hjælper med at reparere/hele, når vi har en skade. Ved en diskusprolaps vil ændringer fra diskus skabe en inflammationstilstand med det formål at hele prolapsen. Inflammationen påvirker dog alt i området – også nerverne, og dette er den anden mekanisme bag dine symptomer, hvis du har en diskusprolaps.

Nogle gange starter kroppens helingssystem – og andre gange ikke. Det kan være med til at understøtte, at jo større og hurtigere ændring, desto større sandsynlighed for at kroppen slår ned med inflammation.

Både den første og anden mekanisme – henholdsvis tryk og inflammation – er med til at nedsætte blodcirkulation til nerven, hvilket giver kraftig smerteintensitet og nedsat kraft og følesans.

Symptomer på en diskusprolaps

Når en diskusprolaps giver symptomer vil smerten oftest være meget intens fra begyndelsen af. Det er normalt, at smerterne kan være det værste du har prøvet. Smerteintensiteten kan medføre, at oplever en stor begrænsning i dit funktionsniveau.

Når du har en diskusprolaps oplever du oftest udstrålende smerter til arm eller ben. Smerterne føles brændende, prikkende, summende eller som elektriske jag/stød. Du kan have oplevelsen af at smerterne provokeres let, og omvendt kan de være lang tid om at falde til ro efter forværring. Når du bruger smerteramte arm eller ben for meget, kan der opstå en træt og tung fornemmelse.

Derudover vil du opleve føleforstyrrelser og nedsat kraft i den arm eller ben, hvor du også oplever udstrålende smerte. Føleforstyrrelserne kan være, at du ikke mærker berøring på huden i samme grad som på det modsatte ben fx når du skal tørre dig efter et bad. Nedsat kraft kan komme til udtryk, når du går, hvor du kan have svært ved at løfte foden eller støtte på det ben med udstrålende smerter.

Symptomer på diskusprolaps i nakken

Når du oplever en diskusprolaps i nakken vil du opleve smerter omkring skulderbladet og ned til hånden. Smerterne vil oftest være værst i armen sammenlignet med nakkesmerter. Det kan være du oplever lindring, når du laver lidt bevægelse med nakken eller holder armen tæt ind til kroppen for eksempel når hånden kommer ned i lommen eller ind til maven. Symptomerne kan forværres, når du bruger armen for meget i samme position – eksempelvis når du stryger vasketøj, madlavning mm.

Symptomer på diskusprolaps i lænden

Når du oplever diskusprolaps i lænden, vil du oftest have ondt i det ene ben. Smerterne kan starte i balden og gå ned mod benet. Nogle har også smerter i lænden, mens andre ikke oplever dette. Et særligt kendetegn er dog, at smerter i lænden gør mindre ondt end benet.

Ofte vil smerterne lindres når du er i let bevægelse for eksempel når du går, mens de i akut stadie vil forværres når du bøjer dig for meget forover, host/nys og når du sidder ned i længere tid ad gangen.

Hvorfor får man diskusprolaps?

En symptomgivende diskusprolaps kan opstå af flere årsager. Risikoen er højere over 40 års alderen på grund af aldersrelateret forandringer omkring rygsøjlen. Derudover kan rygning, stress, gentagne tunge løft samt kørsel med mange vibrationer være med til at øge risikoen. I de fleste tilfælde vil det være en kombination af flere årsager, som medfører at du får en diskusprolaps i ryggen med udstrålende smerter til ben eller arm.

Undersøgelse af diskusprolaps

En symptomatisk diskusprolaps kan be- eller afkræftes ved en klinisk undersøgelse. Diagnosen bekræftes på baggrund af dine symptomer og undersøgelse. Vi har heldigvis en god undersøgelse til at vurdere funktionen af nerverødder. Det sker blandt andet ved at måle, om du har nedsat kraft og følesans sammen med udstrålende smerter i arm eller ben.

Har du symptomer på en diskusprolaps eller er du i tvivl – så book en tid, og lad os finde ud af det med det samme.

Bekræfter skanning diagnosen?

En MR-skanning kan både skabe sikkerhed og tvivl omkring diagnosen. Den kan både bekræfte dine symptomer og give sikkerhed. Omvendt kan den også være negativ selvom du har symptomer på en diskusprolaps. Det kan eksempelvis være, hvis der ikke er et mekanisk tryk på prolapsen, men derimod en inflammatorisk påvirkning af nerveroden. Dertil kan skanningen være positiv, men uden at du har de kliniske symptomer på diskusprolaps. I de sidste to eksempler kan en MR-skanning medvirke til tvivl og usikkerhed omkring diagnosen.

Får man en diskusprolaps bør diagnosen derfor altid vurderes på baggrund af symptomerne og undersøgelse. Generelt set anbefales en MR-skanning først efter tre måneders konservativ genoptræning, hvor der ikke ses effekt på dine smerter og funktionsniveau.

Behandling af diskusprolaps

Konservativ behandling og genoptræning

Den konservative behandling bør indeholde flere dele, når du er i behandling for diskusprolaps. Oftest vil det være en kombination af specifikke øvelser til ryggen, generel bevægelse samt aflastende positioner der kan give dig den bedste smertelindring.

Ved akut diskusprolaps handler det om, at du får så meget bevægelse som muligt uden mere smerte efterfølgende. Dette kan gøres ved simple nakke- eller lændeøvelser, som er baseret på baggrund af hvilke rygbevægelser du har det bedst med. Ved behandling af diskusprolaps vil det ofte være nemmere, at bevæge andre dele af kroppen på grund af det høje smerteniveau. Det kan eksempelvis være øvelser til overkrop, hvis du har diskusprolaps i lænden eller øvelser til ben, hvis du har en diskusprolaps i nakken. Det kan have en smertelindrende effekt, når du træner andre kropsdele end dér, hvor du har ondt. Sidst bør du holde fast i generel fysisk aktivitet fx gåture eller cykling ved let intensitet.

Der kan også være aflastende stillinger – både til diskusprolaps i lænden og nakken – som kan virke smertelindrende. De kan bruges til at holde smerterne nede, så du kan få et pusterum og have mere overskud til det du skal i hverdagen.

Snak med din fysioterapeut om hvad du skal lave af øvelser, dosering (hvor meget og hvor ofte), så i kan finde den bedste genoptræningsplan, og du kan komme hurtigst muligt tilbage til hverdagen.

Manuel behandling

Manuel behandling kan være mobilisering, manipulation og/eller massage. Manuel behandling kan ikke fjerne prolapsen eller skubbe den tilbage på plads. Det kan dog være medvirkende til, at du slapper mere af, hvilket kan have en positiv indflydelse på dine smerter.

Smertestillende medicin i samråd med lægen

Det kan være en god idé, at bruge smertestillende medicin. Det kan lindre dine symptomer og give plads til, at du kan bevæge dig mere naturligt og frit i hverdagen – og det kan forkorte dit forløb. På nuværende tidspunkt er der desværre ikke én form for medicin, som virker mere effektivt end andre. Ofte vil der være flere smertemekanismer i spil. Du bør derfor altid være i dialog med lægen, så i kan finde ud af, hvilken medicin der kan lindre dine smerter bedst.

Husk at lave en plan med din praktiserende læge angående smertelindrende medicin, så du ved hvad du skal tage, hvor meget/hvor ofte samt hvor lang tid du skal tage medicinen.

Operation er en individuel vurdering

Du kan sagtens komme dig uden operation, når du har en diskusprolaps. Forskning viser nemlig, at smerter og funktionsniveau vil være på omtrent samme niveau efter et år – opereret eller ej.

Dog vil der være tilfælde, hvor det giver mening, at blive opereret. En operation kan give hurtigere smertelindring frem for konservativ behandling (genoptræning). Hvis du oplever høje smerter og funktionstab i hverdagen kan det være relevant, at få vurderet muligheden for operation. I nogle tilfælde skal en operation vurderes med det samme. Det er eksempelvis hvis du oplever, at føleforstyrrelser og kraftnedsættelse forringes yderligere jo længere tid der går og/eller du oplever ændringer i vandladning , afføring, føleforstyrrelser i skridt/inderlår eller impotens. Om du skal blive opereret eller ej, vil denne beslutning tages i samråd med en ortopædkirurg.

Hvilken forandring fik andre med diskusprolaps?

“Efter endt behandling har min ryg aldrig været stærkere eller bedre. Jeg har en meget nemmere hverdag, hvor jeg kan udføre mit fysisk arbejde uden gener. Behandlingen har taget udgangspunkt i, hvordan mine smerter føltes og mine egne erfaringer med smerterne. Jeg betaler gerne ekstra for den behandling – man kan ikke sætte en pris på sit eget helbred.”

Kasper

35 år, diskusprolaps i lænden

“Mine smerter blev værre med årene, og jeg havde til sidst svært ved at håndtere dem. Jeg vidste, at jeg burde lave noget mere sport, men hver gang jeg forsøgte, lykkedes det mig ikke. Til holdgymnastik gav jeg for meget gas, når jeg skulle følge med de andre, og jeg mistede lysten når jeg trænede alene – enten fordi jeg gjorde for lidt eller for meget. Det gjorde at jeg havde mistet troen på, at jeg kunne få en mobil krop tilbage uden konstante smerter. Jeg fik en grundig smertevurdering ved Henrik, hvor vi satte nogle mål for mit helbred. Umiddelbart syntes jeg, at det lød dyrt og at jeg skulle bruge mange timer – men det har været det hele værd. Fra at jeg næsten ikke turde gå en tur, eller lave yoga, endte jeg med at løbetræne. Det gav også mod til at gøre andre ting, og jeg fik et helt andet bevægemønster, hvor jeg ikke længere var bange for at løfte tungt eller dyrke yoga med veninderne.”

Gitte

51 år, prolaps og protrusioner i lænden

Du er i trygge hænder

Autoriseret fysioterapeut

Flerårig efteruddannelse i ryggen (exam.MPT)

Certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi (1 ud af 56 i Danmark)

Klinisk underviser for fysioterapeutstuderende

Ekstern underviser på fysioterapeutuddannelsen

Tidligere fysioterapeut for Randers HK og Randers Cimbria

Behandling fysioterapeut Horsens Henrik Falsvig

Din personlige fysioterapeut med specielle kompetencer indenfor:

Din personlige fysioterapeut med specielle kompetencer indenfor:

  • Nakkesmerter

  • Diskusprolaps i nakken

  • Hold i nakke eller lænd

  • Lændesmerter

  • Diskusprolaps i lænden

  • Spinalstenose

  • Svimmelhed

  • Hovedpine

  • Hoftesmerter

Er du i tvivl om hvad du må eller skal gøre?

Fysioterapi og smertebehandling v/Henrik Falsvig er din personlige fysioterapeut i Horsens. Det er fysioterapi til dig, som gerne vil have mere tid, nærværende behandling og høj faglighed til at hjælpe dig af med smerterne. Har du ondt i nakke eller lænd, og vil du gerne vide følgende:

  • Er det en diskusprolaps?
  • Virker nerven som den skal?
  • Sidder nerven i klemme?
  • Er du i tvivl om du må sidde ned eller bukke dig forover, når du har ondt?
  • Bør du arbejde på trods af dine smerter?
  • Må du bære på dine børn?
  • Kan du gøre det værre, hvis du går, løber eller cykler en tur?
  • Er det din kropsholdning der forårsager smerterne?
  • Hvad skal du gøre, hvis smerterne forværres?
  • Giver det mening med operation eller smertestillende medicin?
  • Hvornår og hvordan forsvinder en diskusprolaps?
  • Hvordan du bliver smertefri hurtigst muligt?

På baggrund af hvad du fortæller, undersøgelserne og min ekspertise kan vi sammen lave en skræddersyet plan til dig. Planen hjælper dig på rette spor, så du kan vende tilbage til at få din søvn, passe dit arbejde samt være noget for din familie, venner og folk omkring dig. Kort fortalt, så hjælper planen dig med at leve dit liv - selvom du har en diskusprolaps.

Klinikken følger de nationale kliniske retningslinjer for behandling af diskusprolaps og rygsmerter.

RING ELLER BOOK TID ONLINE

BOOK TID I HORSENS
BOOK TID I HINNERUP