BEHANDLING AF HJERNERYSTELSE

Har du slået hovedet og kan du nikke genkendende til

  • Hovedpine
  • Smerter i nakke og skulder/arm
  • Svimmelhed
  • Følsom overfor lys og lyde
  • Svært ved at planlægge, huske og koncentrere dig
  • Energiforladt og brug for at hvile i løbet af dagen – selvom du gør hvad du plejer

Hvert år rammes 25.000 danskere af hjernerystelse. Symptomer på hjernerystelse kan være være hovedpine, svimmelhed, kvalme, træthed, lyd- og lysfølsom, irriteret, trist, grådlabil, indlæringsproblemer, koncentration- og hukommelsesbesvær, hurtig udtrætning samt ændret søvn (sover for meget, lidt eller afbrudt søvn).
De fleste kommer sig efter kort tid, mens andre oplever at symptomerne er vedvarende. Det er normalt at opleve symptomer selvom du ikke har været bevidstløs, da du fik hjernerystelsen. Derudover kan du have symptomer fra andre områder fx nakken. Disse symptomer kan bidrage til hovedpine, svimmelhed og være med til at fastholde dig i situationen.

Fysioterapeut Horsens Henrik Falsvig

Behandling af hjernerystelse kan hjælpe dig med

  • At du lærer dine symptomer at kende, så du kan navigere i dine symptomer
  • At du får vejledning i hvor meget du må gøre, og hvornår/hvordan du optrapper, så du kan være tryg i dit behandlingsforløb
  • At du får redskaber til at få kroppen til at hvile, så du kan restituere
  • At du får vejledning i øvelser og fysisk aktivitet, så du fremmer din heling
  • At du får smertelindrende behandling, så smerterne fylder mindre i dit forløb

Et behandlingsforløb ved Fysioterapi og smertebehandling v/ Henrik Falsvig er til dig, som ønsker personlig fysioterapi med mere tid, nærværende behandling og høj faglighed til at hjælpe dig med behandling af hjernerystelse. Vi gør det, som er relevant for dig – nu og her med en langsigtet løsning.