BEHANDLING AF HOFTESMERTER

Har du ondt i hoften og kan du nikke genkendende til

  • At du har ondt i hoften, når du ligger på den
  • At du får ondt, når du løber
  • At du har ondt om morgenen, når du skal tage strømper og sko på
  • At du har ondt, når du løfter benet fx når du skal ind/ud af bilen
  • At du har ondt, når du sidder ned
  • At du halter, når du går

Hoftesmerter er komplekse, da der er mange årsager til, at du kan have ondt i hoften. Hoftesmerterne kan blandt andet skyldes artrose/slidgigt, femoroacetabular impingement (afklemningssyndrom), hoftedysplasi, skade på ledlæben og overbelastning af sener og slimsæk. Derudover kan lændesmerter også vise sig omkring hoften – selvom det egentlig føles som hoftesmerter. Det er normalt at få ondt i hoften, og ofte vil det også gå i sig selv igen. Dog ved vi, at jo længere hoftesmerterne har stået på, desto flere årsager kan være med til at vedligeholde smerterne. Smerter i hoften har oftest en stor påvirkning på hverdagen, da det blandt andet påvirker måden du bevæger dig på, hvor meget du kan være fysisk aktiv og søvnen. Ved hoftesmerter anbefales derfor tre måneders kontinuerlig genoptræning.

Fysioterapeut Horsens Henrik Falsvig

Behandling af hoftesmerter kan hjælpe dig med

  • Diagnosticere dine hoftesmerter
  • Behandling der mindsker smerte
  • Behandling der øger bevægeligheden
  • Øvelser der øger hoftens styrke og udholdenhed, så du kan mere
  • Vejledning i fysisk aktivitet, så du ved hvor meget du må provokere smerterne
  • Strategier til at aflaste hoften

Et behandlingsforløb ved Fysioterapi og smertebehandling v/ Henrik Falsvig er til dig, som ønsker personlig fysioterapi med mere tid, nærværende behandling og høj faglighed til at hjælpe dig med behandlingen af dine hoftesmerter. Vi gør det, som er relevant for dig – nu og her med en langsigtet løsning. Således kan du få den bedste start på behandlingsforløbet, hvor vi finder ud af hvad dine hoftesmerter skyldes, laver en tilpasset behandlingsplan, hvor du er i fokus, og sikrer os, at du ved hvad du skal gøre for at komme dine hoftesmerter til livs.