Er du vågnet op med svimmelhed, hvor verden kører rundt som om du er i en karrusel?
Og kommer svimmelheden, når du kigger op, vender dig i sengen eller lægger dig ned i den, bukker dig ned eller hurtige bevægelser med hovedet?
Så er der en god sandsynlighed for, at du er vågnet op med øresten.
En ørestens-undersøgelse og behandling med specialiseret udstyr sikrer dig hurtig og effektiv hjælp – så du kan vende hurtigt tilbage til en hverdag uden øresten.
Kan du genkende at:
- Du vågner op med en ubehagelig og voldsom svimmelhed, som gør, at du føler dig helt ved siden af dig selv og ikke aner, hvad der er sket eller hvorfor
- Svimmelheden føles som om verden drejer rundt, og den forværres om natten når du vender dig i sengen, lægger dig ned eller står op fra sengen, bukker dig ned eller kigger op.
- Anfaldene giver kvalme (og måske opkast), koldsved, hjertebanken og utilpashed – og du er helt udmattet efterfølgende.
Så genkender du måske også:
- At det ligger i baghovedet hvornår det næste anfald rammer – en bekymring eller angst for, om du kan få en ”karruseltur” på gaden eller andre steder.
- At anfaldene, og de gener der følger med, er invaliderende og forringer livskvaliteten på grund af dårligere søvn og vanskeligheder ved at udføre de daglige opgaver i hjemmet og på arbejdet.
- Du er utryg ved tanken om selv at skulle udføre behandlingen på grund af det fysiske ubehag og usikkerheden omkring hvordan det skal gøres. Der findes utallige variationer af øvelser på nettet, og det er forvirrende, at skulle vælge den rigtige øvelse (og den rigtige side). Og du vil nødig fremprovokere et anfald ved at lave behandlingen forkert.
Og måske du allerede har konstateret, at en behandling om uger-måneder ved øre-næse-hals læge virker uoverskueligt og fjernt fordi du selvfølgelig ikke kan ligge i sengen de næste mange uger.

Maria blev tilbud en tid om to måneder, og kunne ikke gå så lang tid og have det dårligt:
“Jeg ringede rundt til 20 forskellige behandlere, som alle sagde, at de ikke kunne fjerne ørestenen. Og da jeg kontaktede øre-næse-hals-lægen kunne de tilbyde mig en tid to måneder senere. Men jeg kunne jo ikke gå så lang tid og have det dårligt. Derfor blev jeg meget glad for at kunne få hjælp så hurtigt. Inden behandlingen var jeg meget nervøs for, hvad der skulle ske. Men jeg var helt overrasket over, at der ikke skulle mere til, for at sætte ørestenen på plads. Behandlingen har gjort, at jeg har det samme liv, som inden ørestenen. Jeg kan støvsuge, vaske tøj og vende mig rundt i sengen uden svimmelhed og kvalme. Jeg vil anbefale behandlingen til dem som lider af øresten.”
Maria, 52 år
Kun 20% med øresten får den rigtige behandling
Ved øresten er det ufrivillige øjenbevægelser på grund af løse eller fastsiddende øresten, som gør dig svimmel.
Øjenbevægelserne er så hurtige, at det kan være svært at se hvilken retning øjet bevæger sig hurtigst i (bedøm selv på videoen). Men hvorfor er det vigtigt? Fordi det er den eneste måde du kan vurdere, hvor ørestenen er henne. Og dermed hvilken behandling du skal modtage.
Forskning viser, at det desværre kun er 10-20% af personer med øresten, som får den korrekte behandling.
Og det er derfor heller ikke unormalt, at man derfor får tre forskellige øvelser af tre forskellige behandlere. Eller måske siger den ene du har øresten, mens en anden siger at du ikke har.
98% er færdigbehandlet inden for 3-4 behandlinger (når det bliver gjort rigtigt)
Selvom øresten kan være invaliderende og svære at få bugt med, så er behandlingen faktisk enkel, hurtig og effektiv – når bare du ved, hvad du skal reagere på, hvad du skal gøre og hvordan du skal gøre det. For langt de fleste er prognosen god og uden langvarige gener – også uden at du behøver at komme i den berømte svimmelhedsstol.
Forskning viser, at op mod 90% af tilfældene af øresten er behandlet på én behandling. Og for 98% er ørestenen fjernet inden for 3-4 behandlinger.
Til en ørestens-undersøgelse bliver du diagnosticeret og behandlet med specialudstyr, der sikrer præcis og effektiv behandling af øresten. Derudover får du selvfølgelig den viden du har brug for i din situation, og hvordan du ved simple strategier minimerer risikoen for tilbagefald. Så du kan komme tilbage til en hverdag uden øresten og svimmelhed.

Til en ørestens-undersøgelse får du:
Præcis diagnosticering og effektiv behandling
Jeg hjælper dig med at diagnosticere og behandle øresten ved hjælp af specialiseret udstyr. Dette sikrer, at vi ved lige præcis, hvordan vi skal behandle ørestenen, om behandlingen har hjulpet, så du opnår den bedst mulige lindring.
Alt hvad du skal og bør vide om øresten
Du lærer alt, hvad du skal vide om øresten – blandt andet hvad det er og hvad du kan forvente nu og i fremtiden. Du får også viden om, hvad du skal holde øje med mellem behandlingerne. For mange er dette uundværlig information, som giver tryghed gennem hele forløbet.
Enkle trin til at undgå tilbagefald og langvarige gener
Du lærer, hvad du skal gøre for at mindske risikoen for tilbagefald mellem behandlingerne og samtidig mindske generne på lang sigt. Dette inkluderer, hvilke bevægelser du skal undgå, og om du eksempelvis må ligge højt med hovedet, når du sover.
Andre med øresten og svimmelhed fortæller


Du skal investere i et forløb mod øresten, hvis
Svimmelheden startede med, at du vågnede op med en voldsom følelse af at verden kører rundt, ledsaget af kvalme, opkast og utilpashed, og efter anfaldet er du helt udmattet og ved siden af dig selv
Svimmelhedsanfaldene kommer når du lægger dig ned i sengen eller står op fra den, vender dig i sengen, bukker dig ned eller kigger op. Mellem anfaldene kan du føle dig ude af balance, træt og udmattet.
Du allerede har fået konstateret øresten hos din egen læge eller øre-næse-hals-læge. Måske har du gennemgået behandlingen hos dem eller fået øvelser med hjem, desværre uden effekt.
Du er utryg ved selv at udføre behandlingen på grund af det fysiske ubehag og usikkerheden om, hvordan det skal gøres korrekt. De mange øvelser på nettet forvirrer, og du kan være bange for at fremprovokere et anfald ved at gøre noget forkert.
Og især hvis du ønsker hurtig, effektiv og professionel hjælp hele vejen, så du kan komme tilbage til en normal hverdag uden bekymringer for det næste anfald.
Når du er blevet behandlet for øresten:
Giver ørestenen dig ikke længere øjne der flakker. Det betyder, at du igen kan vende dig i sengen, lægge dig ned eller stå op fra sengen, bukke dig ned og kigge op uden at det føles, som om hele verden drejer rundt fordi øjnene ikke flakker, når du bevæger dig.

Gennemgået alle de nødvendige trin tilbage til en normal hverdag efter øresten. Så du igen kan bevæge dig frit i hverdagen uden at bruge energi på at holde balancen, unødige spændinger i nakken, træthed og frygte tilbagefald, når du er ude blandt andre.
Hej, jeg hedder Henrik Svanholm Falsvig, og det er mig der er din fagnørd med speciale i svimmelhed.
Hver eneste dag hjælper jeg mennesker med svimmelhed. Jeg er autoriseret fysioterapeut, har en flerårig efteruddannelse i diagnosticering og behandling af smerter og svimmelhed (eksam.MPT), faglig anerkendt af Dansk Selskab for Fysioterapi (certificeret muskuloskeletal kliniker) samt ægte fagnørd inden for behandling af svimmelhed. Det gør mig i stand til at diagnosticere og behandle din svimmelhed.
”Det kræver noget at blive certificeret kliniker, men til gengæld kan man så vise, at man har særlige kompetencer til at hjælpe sine patienter. Alle fysioterapeuter går op i at blive stadig dygtigere til deres fag, men her taler vi om nogen, der har gjort en særlig struktureret og målrettet indsats for at kunne levere den bedste undersøgelse og behandling inden for deres område.”
Gitte Arnbjerg,
formand for Dansk Selskab for Fysioterapi

Sådan foregår det:
Hvor er det?
Adressen er Tobaksgården 9, stuen, 8700 Horsens.
Skal jeg have noget med?
Nej. Jeg sørger for det hele – både lagen, håndklæde og lidt vand, hvis du har brug for det efter behandlingen.
Hvor lang tid tager det?
Den første behandling vil typisk varer op til 45 minutter. Jeg anbefaler, at du kommer 10 minutter før, så vi er sikre på at starte til tiden.
Parkering
Du har mulighed for parkering lige ved døren.
Er du i tvivl om, om du har øresten? Eller vil du gerne have en tid hurtigst muligt?
Skriv endelig til mig – jeg er klar til at besvare dine spørgsmål.
