SMERTEVURDERING

Læs med nedenfor…

Smertevurdering ved længerevarende smerter

Smertevurdering ved længerevarende smerter

Kroniske /længerevarende smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Smerterne kan blandt andet komme til udtryk ved at være kraftige og konstante. Ofte vil man have ondt flere steder i kroppen, hvor smerterne kan hoppe/skifte fra sted til sted. Smerterne kan være nemme at provokere, og lang tid om at falde til ro. Man kan have udviklet en overfølsomhed for berøring, lyde, lugte og lys. Dertil kan der være ledsagesymptomer fra fx mave/tarm-region eller hjerte-lunge kredsløbet.

Smerterne kan betyde, at man bliver frustreret, bekymret og føler sig ensom. Nogle savner forståelse og opbakning fra familie, venner, kolleger og sundhedspersonale, da smerterne er usynlige, uforklarlige eller grundet manglende diagnose. Det kan også medføre mindre deltagelse ved socialt samvær, da man ikke vil være en byrde eller ”ødelægge” det for de andre. Måske vurderer man, om arbejdet er det værd eller omvendt, kan der være tanker om man kan risikere at miste arbejdet grundet smerterne.

Fysisk kan smerterne medføre, at der er aktiviteter, man undgår, fordi der kommer en stor regning efterfølgende. Det er ikke længere muligt at være fysisk aktiv, som man ønsker det. Man kan have besvær med at passe hus og have, købe ind mm. på grund af et skiftende funktions- og smerteniveau – nogle dage kan man godt, andre dage ikke – hvilket gør det svært og usikkert at planlægge.

Eksempler på diagnoser:

  • Fibromyalgi
  • Følger efter piskesmæld
  • Funktionelle lidelser
  • Hovedpine
  • Spændingshovedpine
  • Migræne
  • Gigtsmerter
  • Kroniske smerter
  • Nervesmerter
  • Ansigtssmerter /trigeminusneuralgi
  • Kronisk diskusprolaps

Kan du genkende ovenstående?

Kan du genkende ovenstående?

På klinikken kan du booke en smertevurdering. Her afsætter vi to timer, så vi kan lave en grundig forundersøgelse inden opstart.

Forundersøgelsen skal – udover selve undersøgelsen – afdække dine smerter, og hvilke begrænsninger de medfører for dig. Derudover vil vi blandt andet dykke ned i din historie, erfaring og overbevisninger, så jeg kan få et fyldestgørende indblik i din livssituation, og hvordan smerterne har påvirket dit liv.

Sidst vil vi lave en forventningsafstemning, målsætning og behandlingsplan, så du kan komme videre til det, du gerne vil. Konsultationen følger de nationale kliniske retningslinjer for kroniske smerter.

Behandling fysioterapeut Horsens Henrik Falsvig

RING ELLER BOOK TID ONLINE