Vestibulær migræne: Den oversete årsag til svimmelhed, der ofte forveksles med øresten og Meniéres

Svimmelheden begyndte en morgen, da hun skulle rejse sig fra sengen. Pludselig føltes det, som om hele rummet drejede rundt. Hun var svimmel, kvalme steg og hun fik en trykken for brystet. Hovedpinen meldte sig, og der var noget galt.

Bekymret tog hun til skadestuen, hvor hun blev undersøgt fra top til tå: blodprøver, hjerteundersøgelser og neurologiske tests. Alt så normalt ud – og der var ingen tegn på at symptomerne var alvorlige.

Hun fik diagnosen øresten. Det gav klarhed og hun blev instrueret i, hvordan hun skulle lave øvelser, der skulle hjælpe. Men øvelserne hjalp ikke – og svimmelheden fortsatte.

Dette scenarie er alt for velkendt. Svimmelhed, der starter pludseligt, bliver ofte tolket som øresten eller måske noget helt andet. Men hvad nu hvis, det i virkeligheden var vestibulær migræne?

Når diagnosen ikke rammer rigtigt, kan det føles som om man famler i blinde. Og desværre er vestibulær migræne en af de mest oversete årsager til svimmelhed.

Fortsæt med at læse, hvis du vil vide, hvad vestibulær migræne er, hvilke symptomer der følger med og hvad du kan gøre mod det.

Svimmelheden kan nemlig komme før, under eller efter et migræneanfald – og nogle gange helt uafhængigt af hovedpinen.

For nogle kan svimmelhed komme som et nyt symptom efter flere år med migræne. Faktisk kan der gå op til otte år før svimmelheden og ubalancen begynder – og det kan selvfølgelig gøre det ekstra udfordrende at koble symptomerne sammen.

Men forskning viser, at 40% af personer med migræne oplever svimmelhed, som giver forstyrrelser i balance og følelse af usikkerhed. Og blandt de, som lider af svimmelhed, er det 7% der har vestibulær migræne. Så vestibulær migræne er faktisk en hyppig årsag til svimmelhed uanset om man har migræneanfald eller ej.

Årsagen til vestibulær migræne er kompleks og ofte multifaktoriel. Det betyder, at det er en kombination af flere udløsende faktorer, der kan bidrage til at svimmelheden opstår – og derfor kan det være vanskeligt at finde den præcise årsag.

Svimmelheden trigges, når hjernen oplever en konflikt i nervesystemet – som en fejlfortolkning af kroppens sanser. Det er en uhensigtsmæssig reaktion, hvor hjernen reagerer, som om noget er galt, selvom der ikke nødvendigvis er det.

Du kan læse mere om hvad svimmelhed er et symptom på lige her.

Tag for eksempel røget skinke: For de fleste er det en helt ufarlig madvare, men hos nogle kan det udløse et svimmelhedsanfald. I sådanne tilfælde reagerer hjernen på en måde, der skaber symptomer som svimmelhed – med eller uden hovedpine.

De triggere, der kan føre til vestibulær migræne, varierer fra person til person, hvilket gør en individuel tilgang til behandling nødvendig. Forskningen peger på en række almindelige triggere, der kan øge risikoen for vestibulær migræne:

• Hormonelle forandringer som fx menstruation, graviditet, overgangsalderen eller længerevarende stress
• Søvnforstyrrelser fx søvnmangel
• Bestemte madvarer
• Dehydrering
• Vejrændringer

Ved at identificere og håndtere de triggere, der påvirker den enkelte, kan man reducere symptomerne og få bedre kontrol over den vestibulære migræne.

Eksempelvis har forskning vist, at 7/10 med vestibulær migræne kan opleve en mærkbar bedring kun ved ændring af kosten.

Vestibulær migræne viser sig gennem vestibulære symptomer, der både kan være overvældende og livsbegrænsende. De typiske symptomer er svimmelhed, følelse af ubalance og synsproblemer udover de egentlige migræneanfald. For personer med vestibulær migræne er symptomerne ofte en tilbagevendende del af livet, der påvirker alt fra sociale aktiviteter til arbejde og opgaver i dagligdagen.

Derudover kan de vestibulære symptomer spænde bredt og blandt andet inkludere tinnitus, kvalme, midlertidigt høretab (sker i 37% af tilfældene), følelse af ubalance og synsproblemer, hvor det ligner, at omgivelserne bevæger sig – selvom man godt ved de ikke gør det.

Sidst kan der også være de klassiske symptomer fra migræneanfald, hvor mange patienter bliver overfølsomme for lyde, lys og lugte.

Under et anfald er hverdagen ofte sat på standby. Svimmelheden og ubehaget kan være så voldsomt, at man ikke kan gøre andet end at ligge i sengen. Anfaldene kan vare alt fra få sekunder til flere dage – dog typisk mellem minutter og dage.

Har du vestibulære symptomer? Tag svimmelheds-lyntesten og find ud af det.

Selve migrænehovedpinen selv er typisk på den ene side af hovedet, pulserende/dunkende og forværres gradvist. Den ledsages ofte af kvalme, opkast og en skarp følsomhed overfor lys og lyde.

Diagnosticering af vestibulær migræne kan være en udfordring at stille, da tilstanden ofte bliver forvekslet med andre vestibulære sygdomme som Meniéres sygdom og øresten, hvor symptomerne overlapper fordi de alle er relateret til det indre øre.

Faktisk får kun 20% af dem med vestibulær migræne den korrekte diagnose.

Denne kompleksitet gør det afgørende at få en grundig undersøgelse, så man sikrer en korrekt diagnose. For personer med vestibulær migræne kan en korrekt diagnosticering gøre en verden til forskel, da det åbner døren til en målrettet behandlingsplan med bedre forståelse af symptomerne.

Både vestibulær migræne og Meniéres sygdom kan give tinnitus og høretab. Ved Meniéres sygdom vil tinnitus oftest være lavfrekvens (dybe og buldrende lyde), mens den ved vestibulær migræne er højfrekvent (høje, skingrende lyde). Høretabet ved Meniéres sygdom er ensidigt og forværres gradvist overtid – både under og uden for svimmelhedsanfaldene. Derimod er hørenedsættelsen ved vestibulær migræne mere mildt og symmetrisk.

Det kan også give et fingerpeg, hvor gammel man er, når symptomerne opstår. Vestibulær migræne kan optræde i alle aldre – både børn og voksne. Dog opstår det hyppigere hos patienter der er mellem 38-50 år gamle. Meniéres sygdom rammer oftest i alderen 30-50 år.

Meniéres sygdom giver længerevarende anfald på mellem 20 minutter og 12 timer, hvilket vestibulær migræne også kan give. Dog kan et anfald af vestibulær migræne både varer kortere og længere tid – og derudover vil anfaldene ofte være forbundet med lys- og lydfølsomhed.

Alderen er vigtig, når man skal skelne vestibulær migræne og øresten. Øresten ses nemlig oftest hos personer over 50 år – medmindre man har slået hovedet inden svimmelheden opstod.

Symptomernes varighed og karakter er en anden nøgle til at skelne vestibulær migræne og øresten. Øresten giver svimmelhed ved bestemte hovedbevægelser, og et anfald varer som regel kun få sekunder til minutter (hvor det hele kører rundt). Det kan vestibulær migræne principielt også, men oftest varer svimmelheden fra flere minutter til dage. Derudover kan vestibulær migræne ofte være forbundet med høretab, lyd- og lysfølsomhed, som øresten ikke giver.

Øresten bliver diagnosticeret med sygehistorie og observation af ufrivillige øjenbevægelser. De ufrivillige øjenbevægelser er ved øresten rettet specifikt til den buegang, hvor ørestenen befinder sig i. Og derudover vil svimmelheden aftage, jo mere man provokerer den. Det stik modsatte gør sig gældende for vestibulær migræne, hvor ufrivillige øjenbevægelser ikke er rettet specifikt til en buegang – og svimmelheden vil fortsætte, så længe man befinder sig i den udløsende stilling (fx når man laver øvelserne mod øresten).

Behandlingen af vestibulær migræne kan være en kompleks proces, især fordi tilstanden ofte bliver forvekslet med andre diagnoser som Meniéres sygdom og øresten – præcis som det skete for kvinden, jeg indledte med.

Hun forsøgte i lang tid med øvelser mod øresten uden lindring af sine symptomer. Først efter en grundig undersøgelse blev diagnosen stillet: vestibulær migræne.

Ved behandling af vestibulær migræne findes der flere behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at reducere svimmelhed og hovedpine. Behandlingen afhænger af de individuelle symptomer og udløsende faktorer, og en kombination af tiltag kan være nødvendig for at opnå de bedste resultater.

For kvinden blev vejen frem en kombination af tre vigtige elementer:

For nogle kan smertestillende medicin være en vigtig del af behandlingen. Den samme medicin, som bruges til behandling af migræne, kan både forebygge anfald og lindre symptomerne i den akutte fase ved svimmelhed.

Med en helhedsorienteret strategi, der kombinerer vestibulær rehabilitering, livsstilsændringer, nakkebehandling – og eventuelt medicin – er det muligt at genfinde en hverdag, hvor svimmelheden ikke længere sætter dagsordenen.

Skriv endelig til mig – jeg er klar til at besvare dine spørgsmål.